Har dit nyhedsbrev brug for en makeover? Vis nyhedsbrevet online
 
 
 
 
 
 

iOS15 fører ændringer med sig

Kære 1,
 
Apple lancerede d. 20/9 den seneste version af deres styresystem til mobiltelefoner og tablets, iOS 15. iOS 15 skaber en række udfordringer for statistikken på nyhedsbreve.
 
Dine modtagere, der bruger Apple-enheder, kan nu aktivt vælge om de vil skjule deres ageren, og i den forbindelse anonymiserer Apple en del data. Det der berører dig som bruger af Ubivox er, at din åbningsstatistik bliver mere unøjagtig, da Apple automatisk indlæser alt data i nyhedsbrevet, uagtet om modtageren åbner det eller ej (såfremt modtageren har valgt at være skjult). Nyhedsbrevssystemer som Ubivox får åbningsstatistikken ind via indlæsning af billeder og derfor vil statistikken ikke længere være præcis. Du bør derfor inkludere andre tal, når du analyserer på dine nyhedsbreve, f.eks. klikrater og data fra dit website via f.eks. Google Analytics.
 
Det er desværre ikke noget vi kan gøre noget ved, det er ens for alle udbydere i markedet. Dog er det et valg modtagerne skal tage ved installation af iOS 15, men vores formodning er at det bliver en del der vælger at gøre det. Bemærk også, at det kun rammer brugere af Mail-app'en på iOS 15 - bruger man f.eks. Gmails app, får man ikke samme problematik.
 
Vil du gerne læse mere om det tekniske i det, så har vores kollegaer i Heyloyalty lavet et glimrende blogindlæg som du kan læse her. Vores direktør David McNally blev desuden interviewet om udfordringerne ved iOS 15 af Journalisten og det kom der denne fine artikel ud af.
 

Har dit nyhedsbrev brug for en makeover?

Vi får løbende henvendelser fra kunder der ønsker hjælp til at pifte deres design/skabelon op - det hjælper vi selvfølgelig gerne med.
 
Tidligere i år lancerede vi desuden en skabelon der kan mere end den de fleste bruger i dag. Har du skiftet til den? Den nye skabelon byder bl.a. på kolonne i procentmæssig opbygning og automatisk nedskalering af billedstørrelse, så det er nemmere at sikre et konsistent design. Den er selvfølgelig også responsiv. Længere nede kan du se et billede af indholdsmulighederne i den nye skabelon.
 
Hvis I har brug for hjælp til at skifte til den nye skabelon, ønsker hjælp til at pifte jeres nuværende design op, eller lignende, så står vi til rådighed. Skriv endelig til os og forklar hvad du ønsker hjælp til, så kan vi estimere arbejdsopgaven.
 
Vi faktuerer DKK 475 per påbegyndte 30 minutter. Vi kan hjælpe dig med det meste hurtigt og vi fakturer indenfor rimelighedens grænser, der er heldigvis ikke kørsel forbundet med de digitale ydelser :)
Ja tak, jeg ønsker hjælp
Her kan I se de nye indholdmuligheder:

I kan oprette alle de brugere I vil

Vi oplever jævnligt at vores kunder sidder og deler samme bruger til systemet. Det er noget rod, da man derfor er nødt til at dele en adgangskode, som ikke bør deles af sikkerhedsmæssige årsager.
 
I kan oprette alle de brugere I har brug for, og det koster ikke ekstra. I gør det under 'Konto' - 'Brugere'.
 
Hvis I har spørgsmål, så tag endelig fat i os på support@ubivox.com.