Hej læser!
Jeg håber, du nyder sommeren ☀️
Hvad end du er på kontoret, læser den her mail i din ferie eller noget helt tredje, så giver det måske god mening at gemme den og bruge den, næste gang du laver et nyhedsbrev 👀
For det handler om noget, der (næsten) uundgåeligt er relevant for alle, der arbejder med nyhedsbreve.
Nemlig: Mobiloptimering af e-mails 🤳
Selv hvis din liste primært består af arbejdsmailadresser (og ikke private), er der stor sandsynlighed for, at en vis procentdel af dine modtagere stadig åbner dine e-mails på mobilen.
Så her kommer 6 konkrete tips til mobiloptimering af e-mails 👇
✅ Tag højde for dark mode Rigtig mange personer foretrækker at bruge dark mode – især på mobilen. Derfor er det en rigtig god idé at tage højde for. Det kan du bl.a. gøre ved at sørge for, at farverne på tekst og baggrund har en høj kontrast. ✅ Tilpas emnelinjen I mobilformatet kommer modtageren til at kunne se mellem 20 og 37 tegn af emnelinjen. Men generelt er det meget forskelligt fra enhed til enhed. Derfor kan det være en god idé at bruge EmailToolTesters gratis værktøj til at se dit afsendernavn, emnelinje og preheader på forskellige mobile enheder. ✅ Centrér vigtige elementer Det skal være nemt for modtageren at trykke på de forskellige elementer i din e-mail (også når de holder mobilen i én hånd). Og det opnår du bedst ved at centrere de vigtige elementer. ✅ Tilpas grafikken Dine billeder og grafiske elementer bliver med stor sandsynlighed skaleret ned i størrelse i mobilvisning. Hvis du har bestemte detaljer eller tekst i din grafik, som modtageren skal forholde sig til, bør du overveje, at modtageren muligvis ikke bemærker disse detaljer på mobilen. ✅ Brug tydelige CTA-knapper Ligesom med grafikken, bliver dine CTA’er skaleret ned i størrelse i mobilvisning. Og jo mere tekst, jo mindre bliver skriftsstørrelsen. Derfor bør du undgå for meget tekst i selve knappen og brug evt. blokbogstaver for at gøre den mere tydelig. Her er det også vigtigt at have en kontrast mellem farven på teksten og selve knappens farve – fx en mørk knap med en lys skriftfarve. ✅ Send en testmail Når du har styr på ovenstående punkter, er det selvfølgelig en god idé at sende en testmail til dig selv og åbne den på mobilen – og gerne i dark mode for at teste det. Du skal dog huske, at e-mailen kommer til at blive tilpasset forskellige enheder på forskellige måder – der kan fx være stor forskel på mobilvisning på en iPhone og en Samsung telefon.
Jeg håber, du kunne bruge ugens tips, læser!
Og hvis du er en af de heldige, der har ferie lige om lidt, så håber jeg, at den bliver fantastisk ☀️
Vi holder åben i supporten i løbet af sommeren:
Kl. 9-15 alle hverdage i uge 29, 30 og 31.
|