Sådan undgår du at det sker for dine e-mails, når de bouncer
Se nyhedsbrevet i browser
Hej læser!
 
Har du nogensinde prøvet at blive afvist i døren?
 
Nu kunne du måske tro, at jeg vil til at fortælle dig om en uheldig aften i mine tyvere, hvor en dørmand på den lokale kro så sig sur på mig.
 
Men det må blive en anden god gang!
 
I stedet vil jeg fortælle dig lidt mere om, hvorfor dine e-mails kan blive afvist i døren, før de overhovedet når frem til dine modtagere.
 
Hvad er bounces?
 
Bounces (soft- såvel som hardbounce) fortæller kort og godt, at din e-mail har haft problemer med at blive leveret til modtageren. Hvis din e-mail ikke kan komme igennem til din modtagers indbakke, får du en bouncestatus retur til dit udsendelsessystem. Denne status kan du bruge til at identificere, hvad der er gået galt i leveringen.
 
Softbounce er den status, der kommer, når en e-maillevering har fejlet – men det ser ud til at være en midlertidig fejl. Mailadressen er valid og eksisterer, der er bare noget, der i øjeblikket blokerer indbakken.
 
Det kunne fx være:
  • Indbakken er fuld (modtagerkontoen har nået sit max antal MB)
  • Servernedbrud
  • E-mailen var for stor til modtagerens indbakke
 
Hardbounce er den status, der bliver givet, hvis din udsendelse bliver permanent afvist hos modtageren. Dermed er der ingen chance for, at din mail nogensinde bliver leveret til denne indbakke.
 
Det sker når:
  • E-mailadressen ikke eksisterer (fx ved jobskifte hvor e-mailadresser nedlægges)
  • E-mailadressen er ugyldig (det kunne fx være ved stavefejl som info@ubivox,clo)
 
Når først en modtager er markeret som hardbounce, bør du fjerne adressen fra din e-mailliste. Hvis du fortsætter med at sende til modtageren, kan det skade dit afsenderomdømme (reputation) – og dermed have konsekvenser for din fremtidige leveringsevne.  
 
Sådan forbedrer du din bouncerate
 
Hold din liste ren og effektiv: 
Sørg for at rense din liste for hardbounces og inaktive medlemmer jævnligt. Gerne en gang i kvartalet eller om måneden (alt efter størrelsen på din liste). Dine modtagere er inaktive, hvis ikke de åbner eller klikker i dine mails. Begge typer påvirker dit ry negativt. I Ubivox kan du nemt identificere disse medlemmer og fjerne dem. Du skal måske bruge fem minutter på det – men det gør en forskel i det lange løb.
 
Overvej dobbelt opt-in: 
Der er mange stærke holdninger, når det kommer til dobbelt opt-in. Men det kan være en måde du kan forbedre din bouncerate. Konceptet med en dobbelt opt-in er, at dine modtagere får en bekræftelses e-mail som det første efter deres tilmelding, hvor de bekræfter de deres mailadresse. Dermed undgår du, at ugyldige og ikke-eksisterende adresser lander på din liste.
 
Hold øje med din e-maillevering: 
Analyser er altid et absolut must, når man arbejder med nyhedsbreve, og det gør sig også gældende her. Sørg derfor for at holde dig opdateret i forhold til mængden af bounces (din bouncerate), og hvordan den generelle levering af dine e-mails er.  
 
Hvis du har brug for hjælp til at finde ud af, hvor du opsætter dobbelt opt-in, hvordan du rydder op i dine lister eller lignende – er du mere end velkommen til at kontakte os på support@ubivox.dk
 
Jeg håber, du får en god dag, læser!
 
 

Besøg vores blog

Guide til Gmails 2024 retningslinjer

Sådan sikrer du dig, at du holder dig inden for de nye retningslinjer. 

10 fede features i Ubivox

Vi giver dig her 10 fede features, der gør det (endnu) nemmere for dig at lave nyhedsbreve i Ubivox.