Åbningstider | Inspiration til julekampagnen | Succes Online Summit Vis nyhedsbrevet online
 
 
 
 
 
 

Er din julekampagne på plads?

Kære læser,
 
Folk hygger i varme caféer, byen lyser op om natten, cyklister glider prekært over vejbanen, og vi køber gaver... Julen er mange ting, men også årets højtid for alle der har noget at sælge.
 
Vi bringer inspiration til hvordan du kan opsætte din julekampagne og vi giver dig en god grund at kigge forbi forbi Aarhus onsdag den 25. november.
 
3 ting du kan prøve denne jul
1. Brug ekstra tid på emnefeltet
Dine kunder er allerede i det rette humør til at købe noget. Enten til dem selv eller til andre (se #2). Men hvis du ikke fanger deres interesse i indbakken, hvor der i øvrigt triller tonsvis af andre jule-relaterede mails ind, så ser de aldrig det du kan tilbyde dem. Så: lidt fantasi og 5 minutter ekstra til emnefeltet.
 
2. Giv nogle gaveidéer
Hvad med en e-mail eller en sektion i dit nyhedsbrev, hvor du har en gaveidé til mor, far, kæresten, og søskene? Eller bare en til mænd og en til kvinder? Dine kunder leder lige nu efter gaver til venner og familie, så jo bedre dine idéer, jo flere salg får du.
 
3. Gennemtænk dit design
Det er nemt nok at have julemænd, træer og sne med i nyhedsbrevet, men det kan gøres bedre – brug først tid på at tænke over hvad julen betyder for dine kunder og hvordan du kan forbinde dit mærke med julen og lav dit design derefter. Det behøver ikke blive for indviklet, men det er godt at overveje det, før du blot sætter nisse #17 ved siden af dit tilbud på en blender.
 
Hvad hvis jeg sender for meget?
Mange webshops og andre virksomheder vælger at lave julekalendere, men der er også mange der ikke tør sende en e-mail hver dag. Er det ikke for meget? Det bedste er vel at lade dine modtagere bestemme selv, så her har vi en kort guide til hvordan du nemt lader dine modtagere framelde sig din julekalender, men ikke dit nyhedsbrev: 
 
1. Opret en landing page der fortæller at modtageren har frameldt sig dine jule-mails, men ikke dit nyhedsbrev. F.eks. som vores vi lavede sidste år.
2. Opret et datafelt (ModtagereModtagerdatafelterOpret nyt datafelt) med disse indstillinger.
3. Skriv så i din første mail at modtagere kan framelde sig dine jule-mails, men stadig få nyhedsbrevet og indsæt et link (marker tekst → link-indstillinger  → Indsæt/ret link). Det skal føre hen til siden du oprettede under 1. Marker nu linket og gå til link indstillingerOn click action og gør som her.
 
Så er forarbejdet gjort og vi springer frem til når du sender din første jule mail:
 
1. december: Du sender din første jule-mail (med det frameldingslink du har lavet).
2. december og efter: Frasorter dem der har frameldt sig – Ved udsendelsen, gå til Segmentering, klik på Rediger regelsæt. Træk nu Datafelt ind i midten og gør som vi har gjort her (husk: teksten her skal være den samme som i din onclick-action under 3., dvs. for os "nej" i småbogstaver).
 
Success Online Summit
Den 25. november tager David, vores Operations Manager, til Aarhus til Succes Online Summit. Her kan små til mellemstore virksomheder lære alt om den moderne markedsføring og specifikt høre David snakke om – ja selvfølgelig hvordan SMVer får det meste ud af e-mail markedsføring.
 
Det hele foregår i Musikhuset Aarhus fra 08:30 til 13:00, hvor der er en masse spændende foredrag som du kan læse mere om her, og så er det gratis. Vi anbefaler helt klart du tager med hvis du kan – du lærer garanteret noget nyt.
Åningstider for support mellem jul og nytår
 
23. december    09 – 15
24. december - 25 december    Lukket
26. december - 31 december    10 – 15
1. januar    Lukket
Med venlig hilsen
Ubivox Danmark ApS

Jeff Rasmussen
General Manager